Hvem sagde lukning? PDF Print E-mail
Thursday, 25 September 2008 20:23

Frederikssund står over for en kæmpe økonomisk udfordring. I lyset af dette skal diskussionen om budgetforslaget ses. Der er nogen der har interesse i at sætte budgettet i det værst tænkelige lys. Nedenstående indlæg, som jeg har sendt til Frederikssund Avis og Fjordbyerne, er en reaktion på dette. Det blev bragt i Frederikssund Avis d. 30/9, og ugen efter i Fjordbyerne.

 

Hvem sagde lukning?

SF's Grethe Olsen skriver i Fjordbyerne under overskriften "Tag nedskæringer af bordet". Grethe Olsen hævder at budgetforslaget betyder en lukning af afdelingsbibliotekerne i Skibby, Jægerspris og Slangerup, samt en lukning af Willumsens Museum. Det er ærligt talt lidt på kant med sandheden at hævde dette.

På baggrund af de meget alvorlige økonomiske udfordringer Frederikssund Kommunes står over for, har økonomiudvalget (som undertegnede er medlem af, men Grethe Olsen ikke er) fremsendt et budgetforslag til 1. behandling, som nu er i høring. Det er økonomiudvalgets ansvar at fremsende et budget der har blot et minimum af mulighed for at holde kommunens økonomi kørende - ikke kun i 2009, men også de kommende år.

Et flertal i økonomiudvalget mente at det var nødvendigt allerede nu at tage fat på en diskussion omkring strukturen på f.eks. biblioteksområdet, fremfor at udskyde denne diskussion til næste år. Derfor indeholder budgettet blandt andet en rammebesparelse på bibliotekerne - ikke en lukning - og en nedtrapning/udfasning af tilskuddet til Willumsens museum - igen, ikke en lukning.

Rammebesparelsen på bibliotekerne er på kr. 5.000.000,- hvilket er en nedskæring på ca. 20-25% af den nuværende bevilling. Det er en stor nedskæring, men ikke nødvendigvis ensbetydende med at der skal lukkes tre biblioteker. Hvis man f.eks. istedet lavede bibliotekerne om til delvist bemandede biblioteker, som man har succes med i Jylland og Sverige, ville man faktisk opnå at borgerne ville få adgang til deres lokale bibliotek i et langt større tidsrum end for indeværende. Det er klart at tidsrummet hvor der er betjening ville blive mindre, men det modsvares altså af en meget større tilgængelighed.

Tilsvarende med tilskuddet til Willumsens museum. Selv hvis museet mister statstilskuddet, er det ikke ensbetydende med at det skal lukke. Og, at museet skulle miste statstilskuddet er slet ikke givet. Det nuværende tilskud ligger ca. 1 million over det minimumstilskud der udløser et statstilskud. Med de tal der er indeholdt i budgettet, vil tilskuddet fra kommunen i 2012 ligge ca. kr. 300.000,- under den størrelse der udløser et statstilskud. Det vil sige, at hvis museet kan finde sponsorer, f.eks. fonde eller private virksomheder, der vil yde et tilskud på kr. 300.000,- årligt, kan museet bevare statstilskuddet. Og ellers er det jo i det mindste en forhandling værdigt.

Jeg har fuld forståelse for at Grethe Olsen og SF er uenig i de økonomiske prioriteringer, men jeg synes det er væsentligt at fremhæve at der inden for forslaget findes muligheder for at bevare institutionerne, samtidig med at vi nærmer os en løsning på Frederikssund Kommunes meget alvorlige økonomiske udfordringer. Grethe Olsen fremhæver selv nødvendigheden af investeringer på skoleområdet. Det er essentielt at forstå at sådanne investeringer kun kan gennemføres i det omfang kommunen har likviditet, dvs. penge i kassen. Det er kun i meget begrænset omfang muligt at låne til investering i skoler. Et budget der opererer med et betydeligt træk på kassen (150-160 millioner over bare de næste par år), umuliggør sådanne investeringer, og Grethe Olsen tager simpelthen fejl, når hun hævder at besparelserne skulle gøre investeringerne vanskeligere at gennemføre - det er lige omvendt: med mindre vi løser underskudsproblemet, kan vi simpelthen ikke gennemføre investeringer - i løbet af ganske kort tid er kassen tom, og vores muligheder for investeringer stort set udtømte.

Grethe Olsen afslutter sit indlæg med at skrive at med mindre nogle af disse besparelser fjernes kan SF slet ikke stemme for budgettet, men at hun er klar til forhandlinger. Særligt som radikal synes jeg nok jeg kan give SF det råd ikke at tro at ultimative krav giver bonus, men istedet for opfordre til at SF fremlægger konstruktive forslag til hvordan kommunens økonomiske problemer over de næste par år overhovedet kan løses. Vel og mærke under hensyntagen til de rammer vi har, herunder opgavereform, udligningsreform og skattestop, som vi sagtens kan blive enige om at være utilfredse med, men er vilkår vi ikke kan regne med ændrer sig til vores fordel inden for en overskuelig fremtid.

Så hvad er SF's løsning?