Bevar folkeskolen - nej tak til discountskole PDF Print E-mail
Friday, 17 September 2010 07:53

Jeg har netop sendt nedenstående til de lokale medier.

Bevar timetallet - nej tak til discountskole

Byrådet har foreslået at skære ca. et halvt års undervisning af skolegangen i Frederikssund. Konkret vil man skære fra 6.3 til 9.7% på de forskellige årgange. I timetal vil man gå fra at en elev modtager 7470 (skole)timer i løbet af et skoleliv til 6960 timer; et fald på 510 timer. Dvs. at man skærer timer svarende til mere end et halvt års undervisning ud af elevernes skoleforløb.

Det er et rigtigt rigtigt dårligt forslag, og i den grad en falliterklæring fra byrødderne. Danmarks børn har brug for mere viden, ikke mere pasning.

Niels Egelund, centerleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har udtalt om planerne, at: »Det er den ringest tænkelige måde, man kan spare på. For det her skal ses i lyset af, at Danmark i forvejen giver børnene alt for få undervisningstimer.«

Udover direkte konsekvenser for undervisningen, og lærerfyringer, vil det også få konsekvenser for f.eks. samarbejdet med SFO i de mindste klasser, de svage elever, mv.

Hvis du vil være med til at udtrykke din modstand imod dette forslag, så tilmeld dig gruppen "Bevar timetallet - nej tak til discountskole" på facebook. Der vil du kunne finde information om forslaget, kritik af det, og vejledning i hvordan man f.eks. laver et høringssvar til budgettet.