Det er efter min mening et voldsomt problem at ressourcerne flytter sig fra normalområdet til specialområdet. Nedenstående er en kommentar til det, som jeg har sendt til de lokale trykte medier i dag. Det skal ikke opfattes som at jeg ønsker at nedlægge specialtilbud for dem der virkeligt har behov for dem. Det er istedet et forsøg på at åbne en diskussion om hvorvidt vi kan rumme lidt flere af "grænsetilfældende" i normalområdet. Jeg mener at det bliver vi simpelthen nødt til, ellers udvander vi på langt sigt fuldkommen normalområdet. Der var ikke plads til at nuancere dette i selv indlægget, som ikke må være mere end 200 ord pt.

Rummeligheden skal øges

"Kommunerne har aldrig haft flere penge" lyder det. Borgerne synes servicen bliver ringere og ringere. Besparelser overalt. Hvordan hænger det sammen?

En årsag er at kommunerne tilbyder - og skal tilbyde - flere og flere specialtilbud. F.eks. diagnosticeres flere børn med lidelser/problemer der kræver særlig omsorg. En omsorg der ofte bliver ydet i et dyrt specialtilbud.

Der skal ikke herske tvivl om at børn skal have den omsorg, undervisning osv. der skal til for at de bedst kan udvikle sig og realisere deres potentialer!

Men fordi kommunernes rammer er meget faste, bliver vi nødt til at overveje om den rette omsorg i flere tilfælde kan gives uden dyre specialtilbud? Vi har brug for mere rummelighed i mange af kommunens tilbud. Vi skal målrettet bruge inklusion, således at vi kan sikre at de lidt "skæve" børn kan blive i normaltilbuddene. Vi er allerede igang, med LP modellen, men vi skal endnu længere.

Det er krævende for alle. Det kræver uddannelse og flere ressourcer i normaltilbuddene. Det kræver at forældrene - og ikke kun de "skæve" børns forældre - tager ansvar for fællesskabet, til gavn for alle.

Det er en udfordring jeg vil tage op i det nye byråd.