Virkelighedsopfattelse PDF Print E-mail
Monday, 05 October 2009 11:35

NB: Jeg skriver herunder at det er Regitze Flannov der har skrevet det indlæg jeg reagerer på. Det viser sig at det var en trykfejl i Frederikssund Avis. Det er Niels Pedersen, fra Skuldelev Skolebestyrelse der har forfattet det indlæg jeg reagerer på.

Kortfattet svar til Regitze Flannov, Kredsformand i Danmarks Lærerforening, som d. 29/9 i Frederikssund Avis opfordrer mig til at komme ud i virkeligheden. Diskussionen om små kontra store skoler er jo en vi har haft et par år i Frederikssund nu, og den er naturligvis meget større end der kan rummes her. (Hvis du ser det her på Facebook, skal du klikke "vis orginalt indlæg" for at læse videre).

 

Virkelighedsopfattelse

Regitze Flannov opfordrer mig d. 29/9 til at komme ud i virkeligheden - angiveligvis for at jeg så skal blive enig i hendes synspunkter omkring små kontra store skoler. I samme indlæg skriver hun helt korrekt at der ikke findes entydigt belæg for om små eller store skoler giver det bedste faglige udbytte for eleverne. Vi er altså enige om at det ikke kan bruges som grundlag.

Når vi i Radikale Venstre foretrækker de store skoler hænger det sammen med at man med et større elevantal, på tværs af årgange, bedre kan indrette undervisningen på en måde som vi mener ruster eleverne bedst til det samfund de skal leve i som voksne. Det er ikke en mening vi har opfundet selv, men noget som mange der arbejder forskningsbaseret med folkeskolen er enige i. Og, som der også er stor opbakning til i folkeskoleverdenen generelt.

Endeligt er der også økonomien. Jeg har stor respekt for det arbejde der er blevet gjort på f.eks. Skuldelevskolen igennem årene, men man må jo heller ikke glemme at indtil for nyligt havde de små skoler væsentligt bedre økonomiske vilkår end de store. Det er et aspekt det ofte virker som om man bekvemt overser.