Har du læst vores politiske regnskab? PDF Print E-mail
Sunday, 15 November 2009 21:25

Som det eneste parti i Frederikssund, har vi i Radikale Venstre, valgt at lave, og offentliggøre, et politisk regnskab. Og, hvad er så sådan et?

Det er simpelthen et helt normalt tekst dokument, med tre spalter. I den venstre spalte gengiver vi hvad der stod i vores valgprogram om et givent emne. I den midterste skriver vi hvad vi har gjort ved det i de sidste 4 år, og i den højre eventuelle kommentarer.

På den måde, kan du som vælger, selv vurdere hvorvidt vi i Radikale Venstre kan leve op til de ting vi beskriver i vores valgprogram.

For, en ting er jo hvem der kan føre en dyr valgkamp, og f.eks. har råd til at indrykke talrige helsidesannoncer, eller få husstandsomdelt deres valgfoldere. Noget andet er de fire år i mellem valgene, hvor man som politiker skal indfri alle de ting man har stillet i udsigt. Nogen kalder det “valgløfter”, andre “ting man vil arbejde for”, andre igen “valgflæsk”.

I Radikale Venstre har vi valgt at lægge vores politiske regnskab åbent frem, så du selv kan vurdere vores indsats. Du kan, med rette, indvende at det er vores egen fortolkning af virkeligheden. Men, i det mindste har du muligheden for at kigge os lidt i kortene. Det er mere end de fleste andre partier tilbyder.

En stemme på Radikale Venstre er en stemme på et parti der arbejder seriøst – også imellem valgene.

Mads Bondo Dydensborg

Byrådskandidat og spidskandidat for Radikale Venstre i Frederikssund