Jeg skrev nedenstående i går. Det er så i mellemtiden blevet overhalet af at der er indgået forlig, hvor blandt andet timetallet bevares. Men, derfor vil jeg godt publisere det her alligevel.

Mens dette skrives, holder økonomiudvalget i Frederikssund møde om budgettet for næste år. Forhandlingssituationen er på mange måder meget anderledes end de tidligere år, med en stærk samlet borgerlig blok, der går til forhandlingerne med et omfattende og gennemarbejdet budgetforslag. Et budgetforslag der udfordrer S+SF på initiativet i forhold til kommunens udvikling. En situation der bør give anledning til glæde hos kommunens borgerlige vælgere - og håb hos dem af os der f.eks. ønsker forslaget om at timetallet skal reduceres, taget af bordet.

Udgangspunktet for forhandlingerne er naturligvis det forslag til budget, som økonomiudvalget sendte i høring for fire uger siden, og som byrådet behandlede for første gang for tre uger siden. Et budget der opfyldte en fælles målsætning i byrådet om at "forbedre driften" (spare) inden for overslagsårene med 90 millioner kroner. Men, siden dette forslag blev sendt ud, er der sket et par ting, der er forskellig fra "business as usual" i Frederikssund Kommune.

For det første er der i år indkommet 631(!) høringssvar til budgettet. Godt nok er mere end 480 indsendt af borgere i forbindelse med forslaget om nedskæringer på timetallet. Men, det efterlader alligevel 150 høringssvar til budgettet, hvilket er markant flere end f.eks. sidste år, hvor der var 64, og året før, hvor der var 100. Det gør indtryk, og det "tavse flertal" på f.eks. skoleområdet er kommet til orde.

For det andet, er den borgerlige blok (VKO) siden udsendelsen af det oprindelige budgetforslag kommet med et par meget markante udmeldinger om besparelser de ikke vil lægge stemmer til. Allerede til 1. behandlingen var det tydeligt at de Konservative havde til hensigt at arbejde på at undgå f.eks. timetalsnedskæringerne. Der var markante udmeldinger fra især de Konservatives Ole Søbæk, både til mødet og i den offentlige debat. Undervejs i høringsfasen er det blevet fulgt op af Venstres Anne-Mette Risgaard Schmidt, der kom med nogle udmeldinger på småbørnsområdet og angående timetallet, og endeligt formanden for Venstre i Frederikssund kommune, Mikkel Hessner, der kom med en klar udmelding omkring timetallet.

Det er bemærkelsesværdigt, at den borgerlige blok har haft den offentlige debat stort set for sig selv. De eneste udmeldinger der har været fra S/SF - som jeg har set - har været fra Tom Lysgaard, som er formand for Socialdemokraternes fællesledelse og det har hovedsageligt formet sig som en række angreb på regeringen. Det kan meget vel være rigtigt at regeringen er skyld i alt, fra Frederikssund Kommunes overforbrug til forekomsten af fodsvamp i svømmehaller - men det er altså ikke særligt interessant, når budgettet i realiteten handler om prioriteringerne indenfor de rammer Frederikssund Kommune nu engang har.

Men, et er ord, noget andet er handling. Derfor er det særligt interessant, at den borgerlige blok går til forhandlingerne i dag, med et stærkt samlet forslag. Jeg har haft lejlighed til at se forslaget - og der er tale om et omfattende og gennemarbejdet forslag der indeholder en række meget interessante ændringer. En kort oversigt over højdepunkter følger:

Et antal besparelser stryges. Jeg glædes naturligvis over at forslaget om at skære på timetallet er taget af bordet. Men, flere af besparelserne på småbørnsområdet fjernes også. Samlet er der dog stadig tale om omfattende besparelser - kommunens økonomiske udfordringer forsvinder jo ikke med et slag. Men, det interessante er de ting som prioriteres op i budgetforslaget, og de forslag som peger i retning af en sundere økonomisk udvikling.

Der tilføres f.eks. ressourcer til en række områder der bliver ramt af besparelser, f.eks. personaleudvikling, øget kvalitet i klubtilbuddet for udviklingshæmmede og i de socialpsykiatriske væresteder, imødekommelse af deres transportudfordringer, og udviklingspuljer til niche- og eliteidræt. Og, som noget meget positivt, sættes der penge af til at igangsætte det arbejde på skoleområdet, som omtales i det berygtede "bilag 5". Et ellers fuldkommen ukonkret og ufinancieret papir. Her følger de borgerlige altså ideerne op med penge.

Er der så slet ikke noget der skal være mindre af, eller noget der giver penge til at dække hullet i kassen? Jo, naturligvis. De borgerlige henter nogle gamle forslag op af skuffen, men har også spændende nyt med. De gamle forslag er blandt andet mindre bibliotikarservice, men større tilgængelighed, på de decentrale biblioteker og licensbesparelser på software. Men, mest kontroversielt, en genoptagelse af skolestrukturdiskussionen, med forslag om at lukke, ikke kun Skuldelev og Ferslev skoler, men også Solbakkeskolen og Falkenborgskolen. Forslaget viser at der er økonomi i disse strukturændringer, og de borgerlige er åbenbart parate til at tage beslutningen! Det ville kunne medføre en betydeligt mere rationel skolestruktur i Frederikssund kommune.

Men, det er især inden for beskæftigelsesområdet at forslaget henter sin financiering. Arkitekterne bag forslaget har sat sig godt og grundigt ind i lovgivning, tendenser og strukturer inden for dette område, og mener at kunne hente rationaliseringer på knapt 20 millioner kroner om året.

Som nævnt et par gange: jeg mener der er tale om et meget stærkt og gennemarbejdet forslag, der pludseligt har gjort budgetprocessen i Frederikssund mange gange mere interessant. Spørgsmålet er, om forslaget, eller dele af det, har politisk gang på jord. Der kan jeg godt komme i tvivl - især om skolestrukturen. Her skal de borgerlige kæmpe imod følelser hos S+SF - og en række valgløfter. Det ville være for flinkt at kalde det politisk uenighed: S+SF foretrækker tilsyneladende at de små skoler dør en langsom død, fremfor at tage den rationelle beslutning. Og, i forhold til Falkenborgskolen, ville det formentligt være for stort et nederlag at skulle erkende at det var den forkerte beslutning et meget lille flertal tog i 2009. Så, den del af forslaget vil jeg tro får en hård medfart.

De borgerlige skal også kæmpe imod det Socialdemokratiske mantra om "realiserbare og sikre" ændringer til budgettet. Det lyder naturligvis fornuftigt - og det er da også fornuftigt ikke at indregne meget usikre forslag. Men, hvis man ikke tager nogen chancer overhovedet, kan man være sikker på een ting: så får man heller ikke nogen penge hjem. 100 forslag der med 30% change giver en million: det er 30 millioner, hvis terningerne falder rigtigt ud. 10 forslag der med 90% sikkerhed giver 500.000 - det er kun 4.5 million. Dobbelt ærgerligt bliver det naturligvis når man indser at mange af forslagene på social- og ældreområdet faktisk er usikre.

Spørgsmålet er, om de borgerlige forhandlere har rygrad nok til at køre forslaget igennem som "take-it-or-leave-it", altså, at holde fast i at de vil have alle ændringer gennemført, hvis de skal lægge navn til et budgetforlig. Jeg synes faktisk de står stærkt i forhold til en sådan situation. Det eneste upopulære element er formentlig det med ændringer i biblioteksbetjeningen. Det er et meget lille punkt at angribe for S+SF, hvis S+SF så til gengæld skal påtage sig f.eks. at tage ansvar for timetalsreduceringen alene.

Det bliver meget spændende at finde ud af hvad forhandlingerne ender med. Hvis der kan opnås enighed blandt de borgerlige og S+SF, udsendes der formentlig et budgetforlig i de nærmeste dage. Hvis ikke, så kommer S+SF til at stå med f.eks. ansvaret for timetalsreduktionerne helt alene. Det ville da være en interessant situation.

P.S. Her til morgen stod det så klart at der er blevet indgået et bredt forlig

.

(Kopi af blogindlæg på Lokalavisens hjemmeside - det kan kommenteres der:)

Det budgetforslag som Frederikssund Byråd – via økonomiudvalget – netop har udsendt til høring, indeholder mange tidsler. Særligt eet af forslagene er, efter min mening, katastrofalt, nemlig forslaget om at kommunens børn skal gå et halvt år mindre i skole. Det bør få alle forældre i kommunen på barrikaderne, for at lægge maksimalt pres på byrådsmedlemmerne, så de tager dette forslag af plakaten.

Nu kan det være lidt vanskeligt at finde rundt i hvordan sådan et budgetforslag er skruet sammen, særligt hvis man ikke er vant til det. Lokalavisen har en artikel om budgetforslaget som man kan starte med. I den artikel står der ikke noget om at ungerne skal gå et halvt år mindre i skole. Men, det er skjult under det punkt, der hedder “gå fra vejledende til minimums-timetal skolerne”. Nærlæser man budgetforslaget (som kan ses på kommunens hjemmeside) kan man konstatere at dette forslag ganske rigtigt optræder i høringsmaterialet. For at gøre det lidt mere spiseligt er det opdelt i fire forskellige forslag, men konklusionen er den samme: Byrådet foreslår at reducere antallet af undervisningstimer i folkeskolen fra det der hedder det “vejledende timetal” til “minimumstimetallet”.

Men, hvad er de der timetal for nogle størrelser, og kan der virkeligt være tale om at man reducerer med et halvt (skole)år?
Ja, det kan der. Det vejledende timetal er, som nævnt, vejledende. Det er specifikke anbefalinger, fra Undervisningministeriet, til timetal i de enkelte fag, på de enkelte årgange. Hvis man følger det vejledende timetal – som Frederikssund Kommune hidtil har gjort – vil en elev der går 9 år i skole (0′te klasser tæller ikke med i denne sammenhæng), kunne modtage 7470 (skole)timer. Hvis man derimod går ned på minimumstimetallet, som er det absolutte minimum antal timer en skole må afholde, vil en elev kun kunne modtage 6960 timer.

Det er en forskel på 510 timer. Det svarer til en reduktion på 6,8%. På 9 år, svarer det til mere end et halvt skoleår!

Det vil sige, at hvis byrådet vedtager dette forslag, vil børnene i Frederikssund fremover modtage et halvt års mindre undervisning i løbet af deres skoletid. Det er fuldkommen uacceptabelt.

Byrådet er godt klar over at de er ude på tynd is. (Eller de burde ihvertfald være det). I budgetmaterialet kan man derfor også se, at man har et “supplerende bilag”, der omhandler “udvikling af folkeskolerne”. Det er en “sang fra de varme lande”, hvor man slår lidt ud med hånden og lukker varm luft ud om gode hensigter. Der er tale om “indledning af drøftelse af igangsættelse af belysning af en række udviklingsprojekter” (min fremstilling, men check det selv). Det er med andre ord så vagt at man aldrig vil kunne hænge en eneste politiker op på noget der står i den tekst. Jeg kender godt den slags…

Det er ret tyndt. Men, selv hvis man er så naiv at tro at byrådet rent faktisk vil gennemføre nogle af disse tiltag (og, så skal man altså være ret naiv), er det eneste der kan komme i nærheden af at kompensere lidt for den massive reduktion i undervisningen, forslaget om anvendelse af undervisningsassistenter på almen- og specialområdet. Men, tøv en kende. Hvis en undervisningsassistent koster 50% af det en folkeskolelærer koster, så kan man altså, hvis man anvender alle de penge man sparer på at reducere timetallet, indføre undervisningsassistenter i noget der minder om 10-15% af timerne. Det er mange, mange hvis’er, og det er fugle på taget. Jeg vil personligt hellere have at mine børn modtager 5% mere undervisning af en uddannet lærer, end 5% mindre, og måske 10% med undervisningsassistenter.

Der kunne skrives meget mere om det her. At minimumstimetallet er tiltænkt udkantsdanmark (tænk Thyborøn). At samtlige partier brægede op om folkeskolen i valgkampen. At borgmesterens mønster er at lave gavebudgetter i valgår, fulgt af brutale nedskæringer året efter. At flertallet af byrådet formentlig ikke aner hvad forslaget reelt indebærer. At byrådet (med S+SF i spidsen) tilsyneladende har fredet de små skoler på Hornsherred, osv. Men, det her indlæg er allerede meget langt, så det må blive emner til en anden blog post.

I mellemtiden håber jeg at skolebestyrelserne er ved at gøre klar til at komme på barrikaderne. Det er nu, hvis det her forslag ikke skal vedtages. Og, det skal det ikke.

Vel?

Så er skolestrukturdebatten endeligt skudt "rigtigt" i gang. Nu er der kommet et endeligt forslag til høring.

Forslagets mest vidtgående indhold er

• Sammenlægning af de to skoler i Jægerspris by
• Lukning af Ferslev og Skuldelev skoler i Skibby området
• En udskydelse af strukturændringer i Frederikssund området

Angående det sidste: Flere har opfattet det som at Frederikssund "går fri". Det er ikke tilfældet. Der vil ske ændringer, men det har ikke kunnet lade sig gøre at gennemføre en ordentlig faglig analyse inden for det tidsrum der har været til rådighed. Jeg forventer absolut at allerede næste år vil der blive taget beslutninger på området.

Skolesammenlægningen i Jægerspris følges desuden op af en del foreslåede ændringer på SFO/Klubområdet, som jeg håber bliver genstand for en god diskussion i høringsperioden.

Allerede nu ses det at nogle oplever de foreslåede skolelukninger som en slags angreb på Skibby. Det er vigtigt at notere sig at der er både faglige og økonomiske argumenter for lukningen af disse skoler. Skibbys skolesystem har været forbundet med en forholdsvis høj udgift, ikke mindst på grund af disse to små skoler, der tilsammen har 217 elever fordelt på 17 klasser. Til sammenligning har Slangerup f.eks. været igennem en process hvor skolerne over en årrække er blevet større/sammenlagt, således at den mindste skole i Slangerup nu har 304 elever.

Det bliver spændende at følge debattten. 

Politiken skriver om at LO og DA går til kamp imod lukkedagene i daginstitutioner . 

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige om det. Kommunerne, f.eks. Frederikssund, er under stærkt pres for at holde udgifterne i ro. Ved at lukke f.eks. på de skæve helligdage, hvor der i forvejen er meget meget få børn, kan der spares betydelige summer.

Man kan indvende at forældre så tvinges til at finde pasning for deres børn. Kun 2% benytter kommunernes nødåbning - dvs. 98% får løst deres pasningsproblemer...

Det vil sige, at 98% enten vælger at holde fri med deres børn, eller finder alternativ pasning, f.eks. naboer eller bedsteforældre.

Er det så galt at holde fri med sit barn eller at barnet holder fri med venner eller familie? Naturligvis er det ikke altid lige rart at fridagene ikke hænger sammen, men omvendt er det da ihvertfald min egen erfaring at de her skæve feriedage kan være et godt lille pusterum for familien, et par velkomne fridage.  

Det ville naturligvis være dejligt hvis man altid kunne få passet sit barn - men pengene skal jo komme et sted fra, og pt. er de altså ikke tilstede i mange kommuner.