|
Jeg skrev nedenstående i går. Det er så i mellemtiden blevet overhalet af at der er indgået forlig, hvor blandt andet timetallet bevares. Men, derfor vil jeg godt publisere det her alligevel.
Mens dette skrives, holder økonomiudvalget i Frederikssund møde om budgettet for næste år. Forhandlingssituationen er på mange måder meget anderledes end de tidligere år, med en stærk samlet borgerlig blok, der går til forhandlingerne med et omfattende og gennemarbejdet budgetforslag. Et budgetforslag der udfordrer S+SF på initiativet i forhold til kommunens udvikling. En situation der bør give anledning til glæde hos kommunens borgerlige vælgere - og håb hos dem af os der f.eks. ønsker forslaget om at timetallet skal reduceres, taget af bordet.
Udgangspunktet for forhandlingerne er naturligvis det forslag til budget, som økonomiudvalget sendte i høring for fire uger siden, og som byrådet behandlede for første gang for tre uger siden. Et budget der opfyldte en fælles målsætning i byrådet om at "forbedre driften" (spare) inden for overslagsårene med 90 millioner kroner. Men, siden dette forslag blev sendt ud, er der sket et par ting, der er forskellig fra "business as usual" i Frederikssund Kommune.
For det første er der i år indkommet 631(!) høringssvar til budgettet. Godt nok er mere end 480 indsendt af borgere i forbindelse med forslaget om nedskæringer på timetallet. Men, det efterlader alligevel 150 høringssvar til budgettet, hvilket er markant flere end f.eks. sidste år, hvor der var 64, og året før, hvor der var 100. Det gør indtryk, og det "tavse flertal" på f.eks. skoleområdet er kommet til orde.
For det andet, er den borgerlige blok (VKO) siden udsendelsen af det oprindelige budgetforslag kommet med et par meget markante udmeldinger om besparelser de ikke vil lægge stemmer til. Allerede til 1. behandlingen var det tydeligt at de Konservative havde til hensigt at arbejde på at undgå f.eks. timetalsnedskæringerne. Der var markante udmeldinger fra især de Konservatives Ole Søbæk, både til mødet og i den offentlige debat. Undervejs i høringsfasen er det blevet fulgt op af Venstres Anne-Mette Risgaard Schmidt, der kom med nogle udmeldinger på småbørnsområdet og angående timetallet, og endeligt formanden for Venstre i Frederikssund kommune, Mikkel Hessner, der kom med en klar udmelding omkring timetallet.
Det er bemærkelsesværdigt, at den borgerlige blok har haft den offentlige debat stort set for sig selv. De eneste udmeldinger der har været fra S/SF - som jeg har set - har været fra Tom Lysgaard, som er formand for Socialdemokraternes fællesledelse og det har hovedsageligt formet sig som en række angreb på regeringen. Det kan meget vel være rigtigt at regeringen er skyld i alt, fra Frederikssund Kommunes overforbrug til forekomsten af fodsvamp i svømmehaller - men det er altså ikke særligt interessant, når budgettet i realiteten handler om prioriteringerne indenfor de rammer Frederikssund Kommune nu engang har.
Men, et er ord, noget andet er handling. Derfor er det særligt interessant, at den borgerlige blok går til forhandlingerne i dag, med et stærkt samlet forslag. Jeg har haft lejlighed til at se forslaget - og der er tale om et omfattende og gennemarbejdet forslag der indeholder en række meget interessante ændringer. En kort oversigt over højdepunkter følger:
Et antal besparelser stryges. Jeg glædes naturligvis over at forslaget om at skære på timetallet er taget af bordet. Men, flere af besparelserne på småbørnsområdet fjernes også. Samlet er der dog stadig tale om omfattende besparelser - kommunens økonomiske udfordringer forsvinder jo ikke med et slag. Men, det interessante er de ting som prioriteres op i budgetforslaget, og de forslag som peger i retning af en sundere økonomisk udvikling.
Der tilføres f.eks. ressourcer til en række områder der bliver ramt af besparelser, f.eks. personaleudvikling, øget kvalitet i klubtilbuddet for udviklingshæmmede og i de socialpsykiatriske væresteder, imødekommelse af deres transportudfordringer, og udviklingspuljer til niche- og eliteidræt. Og, som noget meget positivt, sættes der penge af til at igangsætte det arbejde på skoleområdet, som omtales i det berygtede "bilag 5". Et ellers fuldkommen ukonkret og ufinancieret papir. Her følger de borgerlige altså ideerne op med penge.
Er der så slet ikke noget der skal være mindre af, eller noget der giver penge til at dække hullet i kassen? Jo, naturligvis. De borgerlige henter nogle gamle forslag op af skuffen, men har også spændende nyt med. De gamle forslag er blandt andet mindre bibliotikarservice, men større tilgængelighed, på de decentrale biblioteker og licensbesparelser på software. Men, mest kontroversielt, en genoptagelse af skolestrukturdiskussionen, med forslag om at lukke, ikke kun Skuldelev og Ferslev skoler, men også Solbakkeskolen og Falkenborgskolen. Forslaget viser at der er økonomi i disse strukturændringer, og de borgerlige er åbenbart parate til at tage beslutningen! Det ville kunne medføre en betydeligt mere rationel skolestruktur i Frederikssund kommune.
Men, det er især inden for beskæftigelsesområdet at forslaget henter sin financiering. Arkitekterne bag forslaget har sat sig godt og grundigt ind i lovgivning, tendenser og strukturer inden for dette område, og mener at kunne hente rationaliseringer på knapt 20 millioner kroner om året.
Som nævnt et par gange: jeg mener der er tale om et meget stærkt og gennemarbejdet forslag, der pludseligt har gjort budgetprocessen i Frederikssund mange gange mere interessant. Spørgsmålet er, om forslaget, eller dele af det, har politisk gang på jord. Der kan jeg godt komme i tvivl - især om skolestrukturen. Her skal de borgerlige kæmpe imod følelser hos S+SF - og en række valgløfter. Det ville være for flinkt at kalde det politisk uenighed: S+SF foretrækker tilsyneladende at de små skoler dør en langsom død, fremfor at tage den rationelle beslutning. Og, i forhold til Falkenborgskolen, ville det formentligt være for stort et nederlag at skulle erkende at det var den forkerte beslutning et meget lille flertal tog i 2009. Så, den del af forslaget vil jeg tro får en hård medfart.
De borgerlige skal også kæmpe imod det Socialdemokratiske mantra om "realiserbare og sikre" ændringer til budgettet. Det lyder naturligvis fornuftigt - og det er da også fornuftigt ikke at indregne meget usikre forslag. Men, hvis man ikke tager nogen chancer overhovedet, kan man være sikker på een ting: så får man heller ikke nogen penge hjem. 100 forslag der med 30% change giver en million: det er 30 millioner, hvis terningerne falder rigtigt ud. 10 forslag der med 90% sikkerhed giver 500.000 - det er kun 4.5 million. Dobbelt ærgerligt bliver det naturligvis når man indser at mange af forslagene på social- og ældreområdet faktisk er usikre.
Spørgsmålet er, om de borgerlige forhandlere har rygrad nok til at køre forslaget igennem som "take-it-or-leave-it", altså, at holde fast i at de vil have alle ændringer gennemført, hvis de skal lægge navn til et budgetforlig. Jeg synes faktisk de står stærkt i forhold til en sådan situation. Det eneste upopulære element er formentlig det med ændringer i biblioteksbetjeningen. Det er et meget lille punkt at angribe for S+SF, hvis S+SF så til gengæld skal påtage sig f.eks. at tage ansvar for timetalsreduceringen alene.
Det bliver meget spændende at finde ud af hvad forhandlingerne ender med. Hvis der kan opnås enighed blandt de borgerlige og S+SF, udsendes der formentlig et budgetforlig i de nærmeste dage. Hvis ikke, så kommer S+SF til at stå med f.eks. ansvaret for timetalsreduktionerne helt alene. Det ville da være en interessant situation.
P.S. Her til morgen stod det så klart at der er blevet indgået et bredt forlig
. |